Hands-on kommer ud med en pølsevogn

Fremtiden er faglært

Under titlen ’Fremtiden er Faglært’ vil Hands-on inden sommeren 2019 besøge 20 virksomheder rundt om i landet for at tale med medarbejderne om fordelene ved at tage en erhvervsuddannelse. Tilbuddet er målrettet de virksomheder, der har særlig fokus på opkvalificering af medarbejdere inden for industrien.

Måske det kunne være noget for jeres virksomhed?

Hands-on kommer ud med en pølsevogn
I samarbejde med den lokale erhvervsskole kommer Hands-on ud på jeres virksomhed med en pølevogn og taler uddannelse med jeres medarbejdere. Arrangementet varer halvanden time. Vi planlægger det, så det passer jer bedst muligt, fx i en pause eller et vagtskifte.

Fremtiden er Faglært på de sociale medier
Sideløbende med de 20 besøg kører Hands-on en landsdækkende kampagne med det formål at gøre flere voksne og virksomheder opmærksomme på fordelene ved at uddanne sig til faglært i industrien. Hands-on sørger desuden for, at de lokale medier får besked om arrangementet.

Håbet med dette er, at jeres ansatte, og andre i lokalområdet, vil blive mødt med det gode budskab på flere platforme og over en længere periode, så vi kan få udbredt det gode budskab om en uddannelse som faglært. 

Oplev et ’Fremtiden er Faglært’ arrangement
I efteråret 2018 besøgte Hands-on Teknos i Vamdrup. TV Syd var med til arrangementet og bragte efterfølgende en artikel med to små videoklip, hvor man kan fornemme stemningen, samt høre en af deltagernes holdninger og oplevelser i forbindelse med at uddanne sig som voksen.

Oplev stemingen her

For mere information kontakt:
Hands-on
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1780 København V
Tlf. 33 77 91 11
Send os en mail

 

Besøg os på