Biler, Maskiner & Teknologi

 

Kan du lide at bruge både hovedet og dine hænder? Synes du, det er fedt at skabe noget, som du kan tage og føle på? Og er du til maskiner og teknik? Så er en uddannelse inden for Biler, Maskiner & Teknologi måske lige noget for dig. Du kan vælge imellem rigtig mange forskellige uddannelser, lige fra klejnsmed til plastmager.

Under uddannelsen er du i praktik på en virksomhed eller i et praktikcenter. På den måde kommer du ud i virkeligheden og får afprøvet jobbet, og samtidig lærer du de praktiske færdigheder, som din uddannelse kræver. Da du laver et reelt stykke arbejde, får du naturligvis løn under hele hovedforløbet.*

Der er brug for dygtige faglærte medarbejdere i den danske industri for at kunne skabe fremtidens industriprodukter. Der er brug for dig! Når du tager en uddannelse inden for Biler, Maskiner & Teknologi, bliver du eftertragtet på arbejdsmarkedet – både herhjemme og internationalt – og der er mange spændende praktikpladser du kan søge. 

Se alle dine muligheder herunder. Eller prøv vores uddannelsesvælger, hvor du blandt andet kan vælge dine interesser, styrker og vigtigste prioriteter for en uddannelse. Så viser vi dig de erhvervsuddannelser, der passer bedst til din personlighed. Skab din fremtid her!

Som elev eller lærling i en virksomhed får du elevløn. Er du i et praktikcenter får du skolepraktikydelse. Læs mere her

Uddannelser

Har du en drøm om at ride på toppen af en vindmølle? Kan du sælge sne til snemænd? Vil du stå i spidsen for en hær af robotter? Eller drømmer du om at blive selvstændig? Så er en erhvervsuddannelse i industrien måske noget for dig?
Læs mere om uddannelserne

Uddannelsesvælger

Prøv vores uddannelsestest og bliv matchet med de uddannelser der passer til dine interesser, styrker og vigtige prioriteter. Så viser vi dig de erhvervsuddannelser der passer bedst til din personlighed.
Prøv uddannelsesvælgeren