Planlæg et Hands-on Tour show

"Erhvervsuddannelser er for dem, som ikke er kloge nok til at komme i gymnasiet. Man kan ikke komme videre med en erhvervsuddannelse. Gymnasiet giver bedre mulighed for job."

Myterne om erhvervsuddannelser er mange, og de lever desværre i bedste velgående blandt unge, som skal vælge ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse.
Hands-on arbejder på at punktere myterne med konceptet Hands-on Tour. Et show, hvor tre unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse i industrien, skal overbevise unge i folkeskolen om fordelene ved at tage en erhvervsuddannelse i industrien.

Hands-on Tour er gennemtestet ved et road show, hvor tre unge rejste rundt i hele landet og gennemførte showet for flere end 8.000 unge.
Siden hen har flere kommuner selv taget tråden op og med hjælp fra Hands-on arrangeret deres eget Hands-on Tour. 

Planlæg et lokalt Hands-on Tour show
Hands-on hjælper kommuner og andre lokale aktører med at arrangere et lokalt Hands-on Tour show for at sætte fokus på de lokale industri-erhvervsuddannelser.
Hands-on kan hjælpe med at finde de tre unge og yder sparring og rådgivning i forbindelse med at gennemføre showet. Som lokal aktør skal man selv finde lokaler, en vært og invitere lokale unge til showet.

Læs mere om konceptet her
Hands-on Tour håndbog
Myter i PowerPoint

Oplev Hands-on Tour