Handelsuddannelsen, salg

Introduktion På handelsuddannelsen inden for salg kan du arbejde med salg af produkter og serviceydelser til andre virksomheder eller privatpersoner. Du arbejder med at planlægge og gennemføre virksomhedens salg og markedsføring. En vigtig del af arbejdet går ud på at være med til at skabe værdi for virksomhedens produkter og services, så de kan sælges videre med fortjeneste. Du lærer mere om både B2B og B2C salg.
Nicolai Myllerup, Handelsuddannelsen, salg

Hvorfor valgte du en erhvervsuddannelse i industrien?

Handel er det, der får verden til at dreje rundt. Jeg har altid haft en drøm om at arbejde med salg, så det var aldrig et svært valg for mig. Det var først efter, at uddannelsen startede, det blev udfordrende. Og det er nok noget af det bedste ved det hele, fordi alting bliver kedeligt  - selv handel - hvis det er for nemt. Du skal ikke forvente ikke at få ansvar.

Hvad har det bedste ved netop din uddannelse været?

Det bedste er alt det ansvar, man får tildelt. Jeg får selv lov til at komme med løsningsforslag og, til tider, tage den endelige beslutning. Og på trods af, at det måske lyder lidt ensomt, så har jeg været overrasket over, hvor mange nye mennesker man møder og lærer at kende. Det er sandt, at du får tildelt ansvar, men du er sjældent alene om at møde de udfordringer, der kommer. Derudover er det også altid en bonus for en sælger at kunne omgås andre og skabe relationer til mennesker, som ikke nødvendigvis er helt som en selv.

Hvad drømmer du om at bruge din erhvervsuddannelse til?

Verden er stor. Koloenormt stor. Og der er så mange steder, så mange fjerne, lille afkroge at se og opleve, at det kan få tæerne til at krible i skoene. Så selvom det passer, når jeg fortæller andre, at jeg tænker at blive ekstern sælger og måske på længere sigt få det overordnede salgsansvar, så er den helt store drøm klart at få salgsansvaret i en større virksomhed, der vil give mig muligheden for at rejse verden rundt til diverse salgsmøder og lære om salg i andre kulturer under nye solstrøg og skiftende omstændigheder.

Hvad kan man bruge din erhvervsuddannelse til? Beskriv potentielle karriereveje og fremtidsmuligheder?

Kunne du tænke dig at have hele verden som markedsplads? En handelsuddannelse åbner utallige muligheder, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Der er mulighed for arbejde inden for stort set alle typer brancher i mange forskellige lande, hvor du kan dufte til andre kulturers dufte, smage maden og stifte bekendtskab med nye sprog og mennesker.

Hvis det ikke lige er dig, så kan du starte som salgs- eller handelselev og arbejde dig op derfra til større og mere ansvarsfulde stillinger. For eksempel salgschef. Her kan du så dele ud af din egen viden, som du har tilegnet dig gennem årene, og hjælpe kommende elever, der måske minder dig lidt om dig selv i den alder.

Information

Når du vil være sælger, kan du tage en handelsuddannelse inden for salg. Uddannelsen retter sig mod en mange forskellige jobs inden for en virksomheds handels- og servicefunktioner. Du får fx indsigt i  kundeadfærd og lærer forskellige måder at sælge på. Du lærer også at forhandle, planlægge salget og lave markedsanalyser. Du kan få job i private firmaer i alle brancher.

Varighed
3 år

Du får
Elevløn under hele hovedforløbet

Du er
God til mennesker og planlægning

Se hvor du kan tage uddannelsen
Jobmuligheder
Fremtidsmuligheder Som handelsuddannet med speciale i salg kan du finde job i handelsvirksomheder. Ud over ansættelse inden for faget har du mulighed for at etablere dig som selvstændig.
Tags
Læs mere om uddannelsen på www.ug.dk